At lære datacentermedarbejdere at kende: Ana Brasil
Microsofts succes afhænger af vores medarbejdere. Vi er stolte af at kunne præsentere nogle af de talentfulde mennesker i dit lokalsamfund, som arbejder i vores globale datacentre. Find ud af, hvad der inspirerede dem til at søge en karriere i teknologibranchen, hvilke forskellige veje de har udforsket, og hvordan en dag i en datacentermedarbejders liv ser ud.
Vi præsenterer Ana Brasil
Projektleder for datacenter
Nordlige Virginia
Ansat siden 2017
De første dage
Ana tilbragte sine første dage i en verden langt væk fra servere og computere. Hun voksede op på sine bedsteforældres gård i Brasilien og hjalp dem med at dyrke jorden, opdrætte dyr og dyrke bier. "Jeg fik ikke min første computer, før jeg gik i mellemskolen. Men jeg føler ikke, at jeg er gået glip af noget. Der er så mange andre ting, jeg har kunnet opleve." Ana legede udenfor med sine fætre og brødre - lege som "King of the Hill", hvor hvert barn gjorde sit bedste for at holde sig på toppen af en stor bunke avner fra høstede korn. Børnene cyklede, drev heste og tog sig af pligter som at hente vand. Om aftenen samledes de for at lytte til deres bedstefar, der spillede harmonika og sang, mens onklerne spillede guitar. Den ældre generation fortalte historier om, hvordan de voksede op. Huset var fuld af liv. Ud over familien samledes naboerne; i nogle tilfælde søgte de urtekure hos Anas bedstemor, en indfødt brasilianer, som havde stor viden om plantemedicin mod lidelser som ørepine, fordøjelsesbesvær og abort. Den dag i dag elsker Ana at tilbringe tid udenfor og lytte til musik.
Vejen til teknologi
Som teenager flyttede Ana til byen og skiftede livet på gården ud med livet i skolen. Hendes første kærlighed var at læse digte, påvirket af en portugisisk litteraturlærer. Lederen af teknologiprogrammet opfordrede hende til at lære om computere. Hun tog timer i informationsteknologi og afsluttede et certifikat i informationsteknologi sideløbende med gymnasiet.
Flere år senere flyttede Ana til Chicago og deltog i en uddannelsesmesse på et community college, hvor hun mødte en lærer, som opfordrede hende til at søge ind på computerreparationsuddannelsen. Hun tøvede - hun var den eneste kvinde og den eneste forælder der - men gik videre og afsluttede et certifikat i computerreparation og -vedligeholdelse. Faktisk fik Ana den højeste karakter i klassen, hvilket kvalificerede hende til en betalt teknologicertificering og hjælp til jobplacering. Hun startede sin karriere som IT-administrationskonsulent for IBM. Her fandt hun en mentor i sin chef, som sagde til hende: "Du burde leve af det her. Du er virkelig god til det, god til mennesker." Hun lærte Ana at udføre opgaver, der lå uden for hendes job, og ved projektets afslutning hjalp hun hende med at finde et job inden for desktop-support hos en global konsulentvirksomhed.
Da Ana flyttede fra Chicago til North Carolina, gik hun fra desktop- til datacentersupport, hvilket indebar omskoling til en rolle med fokus på hardware. Anas arbejdsgiver betalte for, at hun kunne gennemføre to certificeringer, Server+ og Network+. Halvandet år senere blev Ana ansat hos Microsoft som senior datacentertekniker på fuld tid, hvor hun arbejdede med eskaleringer og sværere sager. Siden da er hun steget til en stilling som teknisk træner og senest til den stilling som projektleder for datacentre, som hun har nu.
Relateret indlæg
Superkræfter
Ana kom ind i en projektlederrolle fra en teknisk baggrund. Denne erfaring har givet hende en forståelse for, hvad der skal til for at samle folk og få tingene gjort rigtigt. "Nogle gange er det nemt at sidde på sit kontor og sige: 'Vi skal have det her gjort.' Men man glemmer, hvor stor en indsats det kræver at få tingene gjort." I den forbindelse er hendes superkræfter empati og opmærksomhed på detaljer. Empati hjælper Ana med at få kontakt med folk omkring hende og forstå, hvad de går igennem, så de kan arbejde effektivt sammen. Forståelse for tekniske detaljer gør hende i stand til at identificere mangler. "Jeg er meget kræsen," siger hun. "Man opfanger en masse ting, som måske ser ud til at være ligegyldige, men i det lange løb er det detaljerne, der betyder noget. Det er det, der gør forskellen i en vellykket implementering." Disse to superkræfter hjælper Ana med at koordinere folk, der arbejder sammen på komplicerede projekter. "Det vigtigste i dette arbejde, som jeg har lært, er at kunne få så mange mennesker med forskellig baggrund og forskellige kulturelle værdier til at mødes og alle levere noget. Det er et stort projekt, der involverer mange mennesker med ansvar for forskellige ting, så vi sørger for at lette transaktionerne mellem dem, så hullerne bliver udfyldt."
"Det vigtigste i dette arbejde, som jeg har lært, er at kunne samle så mange mennesker med forskellige baggrunde og kulturelle værdier og alle sammen levere noget. Det er et stort projekt, der involverer mange mennesker med ansvar for forskellige ting, så vi sørger for at lette transaktionerne mellem dem og sikre, at hullerne bliver udfyldt."
-Ana Brasil
En dag i livet
Ana begynder sin dag med et statustjek af de igangværende projekter - hun tjekker sine e-mails og sin kalender og går ud på datacentergulvet for at få en statusopdatering på, hvad der er blevet udført, og hvad der stadig mangler. Ana fører tilsyn med et team af leverandører, så en del af hendes job er at kontrollere kvaliteten af deres arbejde, spore, om de overholder den forventede tidslinje, og sikre, at de har de materialer, de skal bruge for at fuldføre arbejdet. Endelig opdaterer hun alle i sit team om status på deres projekter.
Et af højdepunkterne i Ana's arbejdsdag er at hjælpe med at samle så mange mennesker og tekniske systemer til et fungerende system. "Det, jeg nyder mest, er at gå ud på gulvet og se, at det, der før var en tom bygning, nu er fyldt med stativer og lys. Man får en følelse af at have opnået noget. Man kan sige: 'Hej, vi har sat det her sammen, og det ser godt ud'. Alle kablerne ser pæne ud, alt ser pænt ud. Du kan se frugten af dit arbejde. Du kan se alle møderne, alle de Excel-regneark, du har opdateret, al din planlægning og dine samtaler med folk - al koordineringen, der går op i en højere enhed og fungerer sammen."
Barndommens yndlingsmad
Anas yndlingsmad fra barndommen? "Feijoada," svarer hun uden tøven. Feijoada er ikke kun en lækker trøstespise, men også en triumf for kulinarisk opfindsomhed. Retten stammer fra slavetiden i Brasilien, forklarer Ana. Slaverne fik de kasserede stykker svinekød, stykker som led og ører, der ellers ikke ville blive brugt; de saltede dette kød og stuvede det derefter sammen med andre rester af rodfrugter, bønner, tomater og krydderier for at skabe et nærende måltid - Brasiliens signaturret.
.
.
.
Relateret indlæg
